Af Helle-Sofia Sørensen
Komplekser er et centralt begreb inden for dybdepsykologien, især inden for arbejdet med Carl Gustav Jung og hans efterfølgere, herunder Murray Stein og Hans Dieckmann.
Komplekser er som mentale "hotspots" eller fokuspunkter i vores sind. De er grupper af følelser, tanker og minder, der er knyttet til en bestemt idé, begivenhed eller person. Forestil dig dem som farvede bobler i dit sind, hvor hver boble repræsenterer en bestemt følelse, tanke eller erindring.
Når du oplever noget, der er relateret til dit kompleks, bliver den tilknyttede boble aktiveret, og det kan have en stærk indvirkning på din måde at tænke, føle og handle på.
Eksempel: Frygtkomplekset
Forestil dig, at du som barn havde en traumatisk oplevelse med en hund, der angreb dig. Dette skabte et kompleks relateret til frygt for hunde. Nu, som voksen, når du ser en hund, aktiveres dit frygtkompleks. Du kan opleve en intens følelse af frygt (den farvede boble fyldes med rød), din puls kan stige, og du kan beslutte at undgå hunden eller reagere på andre måder for at beskytte dig selv.
Jungiansk komplekspsykologi og de tilknyttede teoretikere, som Stein og Dieckmann, mener, at disse komplekser ikke kun påvirker vores adfærd, men også vores personlighed og måde at forstå verden på. Hvis frygtkomplekset forbliver uudforsket eller ubehandlet, kan det fortsætte med at påvirke dig på en negativ måde.
Så kort sagt er komplekser som indkapslede følelser, tanker og minder, der påvirker, hvordan vi reagerer på bestemte situationer eller mennesker. For at forstå os selv bedre og vokse som individer er det vigtigt at identificere og arbejde med vores komplekser.
Psyken består af en kompleksstruktur, som omfatter forskellige elementer og lag, der arbejder sammen for at danne vores bevidsthed og personlighed.
Bevidstheden er det øverste lag af psyken.
Det er, hvad vi normalt er klar over i vores sind. Bevidstheden omfatter vores aktuelle tanker, følelser og opfattelser. Det er det, vi er opmærksomme på i øjeblikket.
Lige under bevidstheden er det personlige ubevidste. Dette område indeholder minder, oplevelser og tanker, som vi ikke er bevidste om i øjeblikket, men som stadig er tilgængelige for os. Dette lag kan indeholde følelser og minder fra vores barndom eller andre livsoplevelser.
Som tidligere beskrevet er komplekser grupper af følelser, tanker og minder, der er bundet sammen omkring en bestemt idé, begivenhed eller person. De udgør en vigtig del af den personlige ubevidste og kan have en dyb indvirkning på vores adfærd og reaktioner.
Det kollektive ubevidste: Dette er et koncept introduceret af Carl Gustav Jung. Det kollektive ubevidste indeholder universelle og kulturelle symboler, myter og arketyper, som alle mennesker deler på en eller anden måde. Det er som om det er en dybere lag af det ubevidste sind, der går ud over det personlige og når ind i den kollektive menneskelige erfaring.
Forestil dig psykens kompleksstruktur som en lagdelt isbjerg. Toppen af isbjerget, der stikker ud af vandet, repræsenterer bevidstheden, som er det, vi er opmærksomme på i øjeblikket. Lige under vandoverfladen er det personlige ubevidste, der indeholder minder og tanker, der ikke er i vores umiddelbare bevidsthed, men stadig kan påvirke os. De komplekser, vi tidligere talte om, er som isbjergets indlejrede formationer, der påvirker isbjergets stabilitet.
Dybere under vandet ligger det kollektive ubevidste, der indeholder universelle symboler og mønstre, som er en del af vores fællesmenneskelige arv.
Psyken er kompleks og dyb, og forståelsen af dens struktur hjælper os med at forstå vores tanker, følelser og adfærd på et dybere niveau.
I den jungianske psykologi er komplekser og skyggen to forskellige koncepter, selvom de begge spiller en vigtig rolle i forståelsen af det menneskelige sind.
Komplekser er grupper af følelser, tanker og minder, der er bundet sammen omkring en bestemt idé, begivenhed eller person. De er som "hotspots" i psyken, der kan påvirke vores adfærd og reaktioner.
Komplekser dannes ofte som reaktion på traumatiske eller følelsesmæssigt betydningsfulde begivenheder i ens liv. De kan også udvikle sig som følge af gentagne oplevelser eller prægninger.
Skyggen repræsenterer de aspekter af vores personlighed, som vi har undertrykt eller ikke er bevidste om. Den indeholder ofte de dele af os selv, som vi ikke accepterer eller anerkender, både positive og negative.
Skyggen opstår som et resultat af vores forsøg på at overholde samfundets og vores egen selvopfattelse. De aspekter, vi ikke ønsker at identificere os med, skubbes ned i skyggen.
Eksempel: Hvis en person har en tendens til at være meget rationel og undertrykker følelser, kan følelsesmæssig sårbarhed og spontanitet være en del af deres skygge.
Så selvom både komplekser og skyggen repræsenterer aspekter af det ubevidste sind i jungiansk psykologi, er de forskellige på flere måder. Komplekser er mere specifikke og knyttet til bestemte begivenheder eller idéer, mens skyggen er en bredere repræsentation af de aspekter af vores personlighed, som vi har undertrykt eller negligeret.
Arbejdet med at forstå og integrere skyggen er en vigtig del af jungiansk terapi og personlig udvikling, da det sigter mod at bringe disse skjulte aspekter frem i bevidstheden for at skabe en mere hel og balanceret personlighed.
Når det kommer til komplekser, kan kunstterapien være særligt gavnlig på flere måder:
Kunst tillader os at udtrykke komplekse følelser og tanker på en symbolsk måde. Vi kan skabe billeder, lerfigurer, eller collager, der repræsenterer komplekser uden at skulle sætte ord på det direkte. Dette symbolske udtryk kan hjælpe os med at udforske vores komplekser på en mere subtil og sikker måde.
Ved at skabe, f.eks. I form af ler, med farver, naturmaterialer, collage mm., kan vi udforske de følelser og erindringer, der er knyttet til komplekserne. Processen med at skabe kunst og reflektere over det skabte, giver mulighed for at forstå komplekserne bedre og opdage sammenhænge mellem indre verdener og det kreative udtryk.
Kunstterapien kan hjælpe med at integrere komplekse følelser og tanker ved at bringe dem frem i lyset gennem kreativ udfoldelse.
Når disse følelser er eksternaliseret, kan vi lettere arbejde med dem, bearbejde dem og få større bevidsthed og accept på, hvad der hæmmer os.
Kunstterapien giver os mulighed for at udtrykke os frit uden frygt for kritik. Dette kan hjælpe med at opbygge tillid til egen kreativitet og styrke evnen til at udtrykke sig selv.
Som nævnt tidligere er skyggen i jungiansk psykologi de aspekter af os selv, som vi undertrykker eller ikke er bevidste om. Kunstterapi kan hjælpe os med at udforske og integrere disse skjulte aspekter ved at tillade dem at komme til udtryk gennem kreativ udfoldelse.
I det hele taget kan kunstterapien tilbyde en non-verbal tilgang til at arbejde med komplekser, hvilket kan være særligt nyttigt for dem, der har svært ved at udtrykke sig gennem ord eller føler sig begrænset af sprogets grænser. Den kan også tilbyde en tryg ramme, hvor vi kan udforske og transformere komplekserne i vores eget tempo og på deres egne betingelser.
Helle-Sofia Sørensen oktober 2023
Kilder:
C G Jung: “Man and his symbols”
Hans Dieckmann: “Complexes”
Murray Stein: “Jungs map of the soul”
Vibeke Skov: “Kunstterapi”