top of page

Om Sjælsro Skolen

landskab med klipper og is

"Give me a sane man
and I will cure him for you"

                                                                   C.G. Jung

Sjælsro Skolen blev stiftet i 2003 og drives af sygeplejerske Helle-Sofia Sørensen. Sjælsro er et REG. godkendt psykoterapeutisk uddannelssted. 

Vi er ligeledes et uddannelses- og behandlingssted registreret i Styrelsen for Patientsikkerheds behandlingsregister, hvilket giver brugere en kvalitetssikkerhed, da styrelsen har tilsynspligt.

​

Du kan læse om uddannelsen i vores studieordning som du finder her.

​

Lovgrundlag

Studieordningen er udformet i henhold til følgende bestemmelser:​

​

Livssynet bag uddannelsen

Livssynet på Sjælsro er transpersonligt, humanistisk og eksistentialistisk.  

Vores omdrejningspunkt er, at mennesket er et spirituelt og selvhelbredende system, der hvis det får de rette betingelser, er i stand til at heale sig selv for fysiske og psykiske sygdomme og ubalancer.

Ved bevidstgørelse af egodynamikker og gradvis frigørelse af det illusoriske net, der har indhyllet personligheden, sættes sjælen fri, så det fulde potientale kan udleves. Indenfor energipsykologien kaldes det: "at bevidsgtgøre og frigøre samskaras", indenfor dybdepsykologien kaldes det: "at reparere ego-selv aksen". Vi ser det som det samme. Vores hovedfokus er at aktivere menneskets Sjælslys igennem bevidstgørelse.

Vi tror på, at mennesket er selvhealende og rummer alle svar i sig. Terapeutens opgave er, igennem kunstterapeutiske metoder som billed- og lerskabelse, musik, lyd, bevægelse og psykodrama at hjælpe klienten til bevidsthed igennem den integrative proces. Med healingen holder terapeuten "det healende rum", så klientens eget iboende selvhelbredelsessystem aktiveres.

 

Overordnet om uddannelsen

Overordnet er uddannelsen bygget op over flere tilgange og metoder:

• Den integrative kunstterapeutiske metode og praksis

• C.G. Jungs dybdepsykologiske forståelsesramme og metoder - det transpersonelle og spirituelle perspektiv

• Østlig filosofi og den mindfulde tilgang

 

Derudover er vi inspireret af bl.a. Expressive Arts,  gestaltterapi, yogafilosofi, arketypeteorien, og den systemiske tænkning.

Mindfulnes og meditation er ligeledes en stærk inspiration, der ligger som et solidt fundament hele uddannelsen igennem.

Vi trækker metoder ind fra forskellige skoler og retninger, fordi vi mener, at en almen uddannelse giver dig en bedre og bredere mulighed for at arbejde som psykoterapeut og forstå nuancerne i faget. Ved at fokusere ensidigt på en enkelt metode, opstår der risiko for at kompleksiteten overses.

 

På denne måde læner uddannelsen sig op af tendenserne og udviklingen på den internationale scene, hvor en bredere uddannelse i terapi vinder frem. Det er vores holdning, at den almene og brede uddannelse skaber rammerne for, at du som studerende efterfølgende får mest ud af dine kompetencer og ikke forfalder til en metodisk ensidighed, der ikke er gavnlig for den terapeutiske proces.

bottom of page