​
 

Overbygningsuddannelsen

​

På de sidste to år skruer vi ned for de personlige processer og retter fokus på klienttræningen og gruppeundervisningen.

På uddannelsens overbygning er det målet, at den studerende:

• Udbygger sin forståelse af, hvad det vil sige at arbejde ud fra en fænomenologisk, integrativ kunst- og healingsterapeutisk metode.

• Tilegner sig viden og færdigheder i at anvende terapeutiske metoder og teknikker indenfor ovennævnte felt.

• Udvikler sin evne til at reflektere over og begrunde valg og fravalg af de terapeutiske metoder og teknikker som anvendes i en given terapeutisk situation med en given klient.

• Opnår en forståelse af de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med psykoterapeutisk arbejde ud fra den fænomenologiske metode og healings- og kunstterapi generelt i forhold til sundhed/sygdom og etik.

• Øger bevidstheden på dynamikker i det interpersonelle felt og er i stand til at "holde rummet" for klienter og grupper på en professionel og etisk forsvarlig måde.

• Har erhvervet sig viden og kompetencer indenfor hovedområderne (se studieordning side 8) og kan anvende disse på en empatisk, nærværende, vurderende, og selvreflekterende måde i sine sessioner.

• Har udviklet en høj etik svarende til FaDP´s etiske regler

• Er sikker i klinikdriften inkl. journalføring og sikker dataopbevaring og kan anvende dette svarende til Sjælsro skolens lovgrundlag.

​

​

Uddannelsens indhold

Vi ønsker kompetente, empatiske og nærværende terapeuter. Det kræver, at den studerende udvikler nogle solide både faglige, praktiske og personlige kompetencer. Terapeuten skal være i stand til at integrere og praktisere disse kompetencer i det konkrete møde med klienten i enhver given terapeutisk situation.

Sjælsro´s kompetencedefinition bestemmer måden vi tænker, gennemfører og evaluerer undervisningen på. Kompetence opfattes som ”en samlet betegnelse for de menneskelige ressourcer - fagligt såvel som fysisk, psykisk, socialt og spirituelt"

Det betyder, at der både arbejdes med den studerendes ego-selv akse, med at udvikle den studerendes iboende potentialer, handle- og præstationsevner i et dynamisk og levende samspil. At få det bedste i spil, kræver en konstant vekselvirkning mellem og integration af det personlige, praktiske faglige niveau.

Undervisningen tager altid et ”her og nu” perspektiv samtidig med, at den bygger oven på det, der allerede er lært.

 

Det personlige niveau

Med vores fænomenologiske og integrative tilgang til terapi, anser vi terapeutisk kontakt for primært at være et mellemmenneskeligt anliggende, hvor klient og terapeut indgår som ligeværdige. Vi ser mennesket som bestående af krop, sind og ånd som uadskillelige enheder, hvor det ene påvirker det andet. Kontakten mellem terapeut og klient er central i og bærende for terapien. Terapeutens empati og følelsesmæssige nærvær og oprigtighed er afgørende, ligesom det er vigtigt at få terapeutens kreativitet bragt til live, så den kan blive et aktiv i terapien. Det er ligeledes vigtigt, at der arbejdes på at opnå kongurens, så det der siges stemmer overens med det der gøres hos terapeuten.

Bevidsthed på egne dynamikker er altafgørende. Ligeledes er terapeutens evne til at forholde sig nærværende, kreativt, dynamisk til klienten og at kommunikere på en klar, direkte og empatisk måde. Dette forudsætter, at terapeuten har udviklet en høj grad af opmærksomhed og indsigt i sig selv, i sine stærke og svage sider, i sine handlemønstre, i sin måde at fungere på i samspillet med andre samt i sine udviklingsmuligheder. Den personlige udvikling (afvikling), ses derfor helt central i uddannelsen. Det forventes, at de studerende arbejder aktivt med sig selv og det er obligatorisk, at de studerende sideløbende går i egenterapi.

For at kunne blive indstillet til den afsluttende eksamen, er det et krav, at den studerende som minimum har haft 2 x 25 timers egenterapi hos en af skolen godkendt psykoterapeut, psykolog eller kunstterapeut, der arbejder indenfor den fænomenologiske forståelsesramme og som er godkendt af Sjælsro skolens ledelse.

 

Terapeutiske træningssamtaler (TTS)

Terapeutiske træningssamtaler er ligeledes et tilbud til studerende på uddannelsen. Det kan være en god måde at starte eget terapiforløb, få suppleret et terapiforløb eller på anden måde at få støtte og inspiration i det personlige arbejde. Det er studerende fra 6. 7. og 8. semester som forestår disse samtaler, hvorigennem disse studerende får mulighed for at træne i et realistisk ”set-up”.

​

Det praktisk/ terapeutiske niveau

Den praktiske træning af de studerendes terapeutiske kompetencer er indbygget i hele uddannelsesforløbet. Imidlertid intensiveres træningen i takt med udviklingen af de studerendes personlige og faglige kompetencer. På grunduddannelsen fungerer underviseren som terapeutisk rollemodel. Gennem arbejdet med de studerendes personlige temaer, demonstrerer underviseren det terapeutiske arbejde. Den efterfølgende procesanalyse omfatter identifikation af og refleksioner over elementerne i den terapeutiske proces. De studerende træner deres kompetencer via praktiske øvelser i forbindelse med undervisningen. På grundåret indgår udover de faglige kompetencer, træning i mindre grupper, som typisk tæller 3-4 studerende. Grupperne giver den enkelte mulighed for på skift at tage rollen som hhv. terapeut, klient, observatør eller et reflekterende team. Under healings sessioner i plenum får de studerende endvidere mulighed for, med underviseren som supervisor, at indtage healerrollen på grunduddannelsen.
På overbygningens første år begynder de studerende desuden i stigende grad at tage terapeutrollen i de obligatoriske proces-terapi-runder som foregår under underviserens supervision. Under terapisessioner i plenum, får de studerende også på overbygningen mulighed for, med underviseren som supervisor, at indtage terapeutrollen i plenum.

I overbygningsforløbet er det undervisningens mål, at videreudvikle den studerendes terapeutiske kompetencer og identitet som terapeut. Sigtet med undervisningen på overbygningsforløbet er, at videreudvikle de studerendes evne til at afpasse metode og teori, i forhold til klientens aktuelle problemstilling og sig selv som terapeut.

Overbygningsmodulet giver den studerende mulighed for yderligere at integrere de metoder og teorier, som blev introduceret på basisuddannelsen. På overbygningsforløbet vil fokus således være mere på den faglige terapeutiske udvikling, end på den personlige udvikling. 

​

Sjælsro skolen har et krav om 3 times studiegruppe om måneden igennem hele uddannelsestiden. 

 

​

Oversigt over uddannelsens indhold opdelt i hovedområder

• Dybdepsykologi, kunstterapi og healing

• Healing- og kunstterapi i et historisk perspektiv.

• Esoterisk psykologi, illusion og blændværk

• Chakrapsykologi

• Opløsning af samskaras i energisystemet

• Traumepsykologi og den neuroaffektive udviklingsmodel

• Selvhelbredelse igennem kreative værktøjer

• Sundhed og sygdom i et nyt paradigme

• C G Jungs psykologi og lære

• Udviklingspsykologi med fokus på Ego-Selv aksen

• Kunst- og healingsterapiens metoder, anvendelse og begrænsning o Indikation og kontraindikation

• Den terapeutiske proces og den terapeutiske relation.

• Overføring og modoverføring i det terapeutiske rum

• Etik, kommunikation og formidling.

• Healingsterapeutisk metode træning

• Kunstterapeutisk metode træning.

• Muligheder og begrænsninger i den oplevelsesorienterede terapi

• Den fænomenologiske tilgangs muligheder og begrænsninger

• Klienthåndtering, dataopbevaring, journalføring, markedsføring og etik.

• Udvikling og personlighedsdannelse

• Healingsterapeutiske interventioner til klienter med udviklingstraumer i de forskellige udviklingsfaser

• Krænkelser af selvet, forladthed, skam og skyld, tab, sorg og adskillelse.

• Individet og fællesskabet

• Etablering af et lærende fællesskab og procesgrupper.

• Træning i gruppeundervisning

• "Den terapeutiske holdning"

• Nuet og stilhedens kraft

​

​

Metoder

Underviserne tilstræber i deres interaktion med de studerende at være rollemodeller mht. empatisk kommunikation og mht. at udvise balance mellem deltagelse og observation. Underviserne anvender de studerendes personlige oplevelser som udgangspunkt for undervisningen og faciliterer den studerendes opmærksomhed i situationen. I metodetræningen er den gennemgående linje at koble den lærte teori, metoder og eventuelle teknikker sammen med det at indgå i den terapeutiske relation.

 

Det individuelle perspektiv og gruppeperspektivet

Som et led i den fænomenologiske tilgang arbejdes der dels med det individuelle perspektiv, dels med procesgruppe og gruppeperspektivet. Vægten er på den personlige udvikling i en gruppekontekst. Den personlige vækst er i fokus i de to første år og den professionelle vækst i fokus i de to sidste år. Procesterapi runden er en del af den fænomenologiske metode, der bl.a. benyttes til at skabe en fælles ramme for de studerende og til at give den enkelte mulighed for at arbejde med det, der er aktuelt for den enkelte i dennes livsproces.

Procesterapi runden giver rum for refleksion fra de øvrige studerende, der på den måde kan sætte et procesarbejde i relation til deres eget liv. I procesterapi runderne på første del af grunduddannelsen, arbejdes der ud fra ”mesterlærerprincippet”, med underviseren i rollen som procesterapeut mens de studerende afprøver metoden i små grupper under supervision.

Fra første del af overbygningen, bliver det i stigende grad de studerende, der indtager rollen som procesterapeuter/ terapeuter under direkte supervision fra underviseren. De studerende får herigennem mulighed for at træne terapeut/ procesarbejdet og få direkte feed-back på, hvordan han/hun fungerer i rollen som terapeut. 

Teori indlæres primært gennem ”oplevelsen” på baggrund af et procesforløb eller terapiforløb, ved at reflektere over det og knytte an til teori/metode. Underviseren supplerer evt. med oplæg eller foredrag om et givent emne. Teoretiske oplæg vil ofte blive fulgt op med øvelser, der understøtter og illustrerer teorien. Efterfølgende dialog eller diskussion i grupper kan for underviseren afdække, hvordan og hvad der er forstået af de studerende.

 

Oplæg

Oplæg ved de studerende er en del af teoriundervisningen. Ved at forberede et teoretisk oplæg for deres medstuderende, får de studerende mulighed for at fordybe sig i en særlig gren af teorien omkring et undervisningstema. De studerendes oplæg skal i formen være oplevelsesorienterede og samtidig afspejle en forståelse af det teoretiske stof. Ved fremlæggelsen får underviseren mulighed for at se, hvordan de studerendes forståelse og formidling er integreret. Efterfølgende feedback, dialog og diskussion i grupper kan sætte forståelsen og formidlingen af stoffet i perspektiv.

​

Træning af terapeutisk praksis

Træning af terapeutisk praksis udgør en væsentlig del af metodeundervisningen specielt efter 4. semester. De studerende vil fra sidste del af grunduddannelsen bl.a. træne procesterapeut/leder rollen, og træne nærvær, dialog og opmærksomhed i forskellige grupperinger. Disse forløb følges op med refleksion omkring processen, begrundelser for valg af metode og teknik og teoretisk gennemgang. Individuel terapi indgår på forskellige måder i undervisningen. Underviseren kan indtage terapeutrollen og gennemføre en terapisession, med inddragelse af en studerende som medterapeut. Desuden kan en studerende indtage rollen som terapeut gennemføre en terapisession med supervision fra underviseren og feedback fra klienten og de medstuderende.

Ofte vil flere studerende i begge scenarier blive aktivt inddraget under terapiprocessen, som reflekterende team for terapeuten. Den terapeutiske proces drøftes efterfølgende og sættes ind i en teoretisk og metodisk referenceramme. Rollefordelingen afhænger af, hvor langt den enkelte er i uddannelsesforløbet, således at udfordringerne vokser i takt med uddannelsens progression. I begyndelsen af uddannelsen er det de studerende selv, der indtager rollen som klient for hinanden.

På overbygningen inddrages desuden ”fremmede” klienter, det kan f.eks. dreje sig om studerende fra basisuddannelsen eller familie til de studerende. Når der inddrages klienter i undervisningen, som ikke er studerende på Sjælsro, er det underviserens ansvar på forhånd at vurdere, om det er fagligt og etisk forsvarligt, at inddrage pågældende som klient i undervisningen, at pågældende behandles fagligt og etisk ansvarligt i undervisningssituationen, og at vedkommende efterfølgende sendes ud igen i en faglig og etisk forsvarlig tilstand.

​

​

​