Lad de døde være.....

Lad de døde være

En efterårsdag i 2013 hentede jeg min søn Theiss fra Efterskolen i Ollerup op til weekenden. Jeg glædede mig rigtig meget til at se ham. Theiss er medie og har altid sanset de subtile energier klart. Da han satte sig ind i bilen, kunne jeg se, der var noget galt. Det var ham og alligevel ikke. Han sagde: "Mor jeg har det mærkeligt. Jeg er træt hele tiden, og det er som om, jeg ikke rigtig er mig." På vej hjem i bilen holdt jeg hans hånd og bad en stille bøn om hjælp til ham. Ca. ½ times kørsel senere mærkede jeg ligesom en injektion i hjertet. En hvirvel af energi føltes det som. En borende følelse ind i hjerteområdet og dernæst en eksplosion i mit system. Kort derefter viste kontrolpanelet på min bil "Funktionsfejl i motoren", og vi måtte køre ind til siden. Jeg havde det en smule mærkeligt, men vi besluttede at køre videre trods mortorlampens advarsel. Theiss var i strålende humør, og det var som om et tågeslør var lettet fra ham. Han sagde: "Mor jeg har det super nu - jeg glæder mig til at lave ingenting". Om aftenen fik jeg feber og influenzalignende symptomer. Samtidig mærkede jeg en kraftig aktivitet i mit kronechakra - som en syl der borer sig ned i mit hoved – en oplevelse jeg kender, når jeg skal kanalisere afdøde. Derfor var min første tanke: "Det er en afdød, Theiss har haft omkring sig, der har taget hans energi og invaderet hans system - og nu er energien i mig."

Jeg forsøgte at tage kontakt, men fik blot noget diffust ligegyldigt, ikke brugbar information og vidste intuitivt, at det måske er en afdød, men der er mere end det. Det tog mig en uge i sengen at transformere det ud af mit system. I løbet af ugen måtte jeg ringe til Stuart Greene min mentor, da jeg var godt frustreret over ikke at kunne give slip og transformere det bare sådan. Stuart rådede mig til at give energien i mig en stemme - og det er det jeg nu gør.

Min klare fornemmelse var/er, at meget af det vi tror er afdøde, blot er det, vi i esoterisk filosofi kalder "frie elementaler". En fri elemental kan være en tankeform eller flere, der får selvstændigt liv. Hvis du fx tænker negative tanker om dig selv, vil det danne en elemental (et energiaftryk), der lever omkring dig.

I det her tilfælde var det en samling af: Ked af det, overanstrengt, jeg kan ikke, jeg dur ikke, jeg er elendig, osv. Med tid bliver det endnu sværere at bevæge sig fra fx. tilstanden: "Jeg dur ikke" til "Jeg kan", fordi vi kæmper ikke bare med den nuværende tankeform/tilstand, men altså også denne her elemental, der vil gøre alt for at overleve.

Det er måske forklaringen på, at jo mere vi forsøger at bevæge os mod mere lys og Kærlighed i os selv - jo mere aktive bliver vore skygger. Jo mere jeg arbejder på: "Jeg er god nok"- jo mere vil "Du dur ikke" elementalen forsøge at overbevise mig om noget andet. Måske forklaringen på mange mislykkede forsøg på at ændre kurs i os selv.

I hvertfald var her tale om en sådan samling af energiformer (forestil dig Theiss kommer på en ny efterskole med en sådan elemantal) 200 andre unge mennesker kommer med en lignende. Universet arbejder efter "Law of attraction", så lige pludselig er der ikke kun hans eget stof at forholde mig til, men det er ganget op med måske 150 andre "Jeg er ikke god nok" elementaler. WOUW og forståeligt at det bliver lidt tungt.

Det var et af mine store livstemaer, jeg havde med at gøre - at arbejde mig henimod "Jeg er god nok" - ja faktisk helt hen til: "Jeg er fantastisk, uvurderlig, unik og elsket" - måske er vi alle på den vej........ I skrivende stund mærker jeg aktiviteten i kronechakraet igen - og hvad jeg altid har troet var en ånd, en afdød, viser mig nu, at det er en illusion. Hvad komplicerede billedet: Der var også en nyligt afdød med Theiss hjem den dag - en ældre mand, der var død ugen forinden, og som var lidt forvirret over det. En tanke og et kærligt ønske om at hjælpe denne afdøde videre forløste ham og opløste energien til de højere sfærer. Det var overstået så hurtigt som et åndedrag.

Til min frustration, fortsatte aktiviteten i kronechakraet, og jeg følte bare jeg måtte skrive. Jeg må sætte spørgsmåltegn ved medieskab og afdødekontakt som den ser ud i dag. Idylliseringen og dyrkelsen - næsten som en ny religion.

Vi ser op til astralplanet. Det er i mine øjne ganske forskruet - vi skulle se ned på og ikke op på. Vi er mere og højere end det - og dog det. Det er blot en gennemrejse - et stadium på vej til vore sandhed, til større lys.

Vore kære afdøde er ligeledes på vej. Ved at vi dyrker dem, holder vi dem fanget på astralplanet, hvor det kun er meningen, de skal gennemrejse. Vi med vores kollektive lille opvågning tror, vi har set lyset, når vi ser en afdød - men ser vi ham, eller ser vi den kunstige elemental, der er omkring de efterladte? Hjælper vi de efterladte og de afdøde ved at blive ved at kontakte dem? Jeg er mere og mere overbevist om, NEJ det gør vi ikke. Vi hjælper allermest ved at lære de "døde" i livet at komme til live og lade de døde være - de er i gang med at transformere til endnu større Kærlighed og Lys i dem selv.

Lad os minde os selv og hinanden om, at der ikke findes nogen "død". Når en sjæl forlader sit fysiske legeme, er det set fra sjælens perspektiv en glædelig begivenhed. Vi skulle feste og juble. I stedet tager egoet over i sorg og fortvivlese, fordi VI har mistet.

Ja jeg vil tillade mig at kalde det egoistisk. Sorg over tabet er selvfølgelig okay og skal have sin plads og sin tid, men det skal ikke dyrkes. Vi skal ikke bruge mormor, der er død for 10 år siden som såkaldt "skytsengel". Vi skal stå på egne ben nu - og lære at mormor er der - hun er transformeret og har et meget større udsyn nu. Når vi tænker på hende, er hun der - men vi skal ikke misbruge det. Vi skal til at tage ansvar for vort eget liv, vort eget lys. Når jeg skriver alt dette, er det ikke for at hænge nogen ud eller dømme nogen. Det er ganske simpelt skrevet ud fra min egen rejse som medie gennem 25 år.

For de af Jer der har lyst til at læse mere, kan jeg anbefale: "Leadbeater: "Astralplanet"

Og slutningen: Jeg blev syg, fordi jeg stadig har stof at transformere i mit system. Jeg blev syg, fordi jeg stadig ikke tror jeg er god nok og værd at elske. Feberen hjalp mig at få fokus herpå. Den kom som en healende engel og hjalp mig at brænde gammelt stof af i mit eget system, der begrænser og hæmmer. Den viste mig, hvor vigtigt det er at være i balance og passe på sig selv.

Bilen har været til mekaniker to gange nu - og hver gang kommer de med samme melding: Vi kan ikke finde noget - den lyser ikke, hvad er det du snakker om? Tilfældighed? I min verden ikke.

I Kærlighed Deva

Lad de døde være


15 visninger

Sjælsro® Skolen   Herstedøstergade 22,1, 2620 Albertslund  CVR: 27197663

© 2019 Sjælsroskolen  /  DENMARK / Mobile 28560066

  • Instagram Social Icon
  • Facebook Social Icon
  • YouTube