Billedet her er fra en proces med et sprængt korsbånd i højre knæ efter en skitur. 1 time på ski nåede jeg, og en uge i sengen i stedet for en uge på ski med min familie. Psykens automatiske respons er at bevæge sig i en ind og nedadgående spiral, i opgivenhed, tristhed og lign. Det er en automatisk og almenmenneskelig reaktion. At vælge taknemmeligheden og glæden over det skete kræver en bevidst indsats. Nogle gange lykkes det og andre gange ikke. Nu kunne man jo stoppe her og sige det var et hændeligt uheld: "Vi skulle have en blå løjpe men fandt kun en rød"....- "det er ikke smart når jeg en time forinden talte om skiskole".... Nedsat sigtbarhed osv....... I min verden er det en plausibel forklaring, men det er ikke hele forklaringen. Jeg har i mine mange år som healer og terapeut lært mig at kigge bagom den fysiske form, for at forstå årsagen til hændelsen. Hvorfor var det højre knæ? Hvorfor korsbånd? Hvorfor lige i de omstændigheder? For at finde den dybere metafysiske årsag til disse svar kan vi søge hjælp i de mange bøger om emnet, men det er ikke nok. For virkelig at forstå hændelsen og lindre smerte og healingsforløb må jeg i dialog med smerten. Hvis du kigger og forstørrer billede nummer to kan du se et ansigt i smerte i knæet? Tilfældigt? I min verden ikke. Efter dialog med den fastfrosne og smertefulde del, skabes der bevægelse og retning. Det er noget af det Healingen og kunstterapien i kombination er mester redskaber til. Her var der tale om en angst for at tage det næste skridt og en sovende animus protector. Det tilsammen gav en konflikt, der manifesterede sig i knæet. På den ene side ville jeg gerne anstrenge mig og være god og lære at stå sejt på de ski, på den anden side var jeg rædselsslagen for de store bjerge. Jeg gik i frys (Freeze mode) og kunne ikke finde ud af at passe på mig selv og mærke mit behov i situationen.
Traumet der manifesterede sig fysisk var ikke andet end en intrapsykisk konflikt, et frosset område, der kaldte på bevidsthed og udvikling. Da alt i os søger udvikling mod større glæde og Kærlighed, var her en unik mulighed for at lære: Hvad var den dybere lære i hændelsen? Ved at arbejde med smerten, gå i kærlig dialog med den igennem et par dage, er smerten blevet mindre og hævelsen ligeså. Jeg elsker mit liv og de lærdomme og erkendelser der ligger deri til mig.
Hvis du har lyst til at læse mere, så kommer der i januar nummeret af bladet “Nyt Aspekt” en artikel jeg har skrevet med netop dette omdrejningspunkt. Har du ? Kommentarer eller andet så endelig stil dem herunder🙏
Jeg ønsker dig en dejlig fredfyldt juledag💚🎄💚 Kærligst Deva (Helle Nemborg) skoleleder Sjælsro
Comments