Lad kreativiteten blomstre.






Hold kæft hvor er det grimt - eller er det?


For 25 år siden arbejdede jeg på en lukket retspsykiatrisk afdeling i Ringkøbing amt. Jeg elskede mit arbejde og de lidt skæve eksistenser. En dag skulle vi på udflugt til Jesperhus Blomsterpark og jeg fik ansvaret for at passe på Anton. (Navnet ændret aht. anonymitet) Anton var en 56 årig mand, kendt i psykiatrien igennem mange år. Vi gik rundt i haven og kom til et terraium med nogle (undskyld) ækle krybdyr. Spontant udbrød jeg "Aaaaad hvor er den grim", hvortil han vendte sig om, kiggede mig dybt i øjnene og svarede: "Helle, om den er grim eller pæn..... det afhænger jo af øjnene der ser".

Den tænkte jeg meget og længe over og måtte jo give ham ret. Hvordan kan jeg tillade mig at dømme om noget er grimt eller pænt? Det skal jo igennem mit subjektive filter og bliver derigennem farvet af mine egne oplevelser. Inden det er nået helt igennem, er den jo farvet tusindfold af mit filter. Så hvordan ved jeg reelt om den er grim eller pæn? Det kan jeg jo faktisk ikke sige noget om. I går sad jeg og lavede en video - simpelthen fordi jeg havde lyst. Jeg arbejde kreativt og legende og kom mange gange i kontakt med "Ad hvor er det grimt". Nu kender jeg mig selv efterhånden og ved, at den indre kritiker er min tro følgesvend - jeg har lært ikke at lade mig kue, men heller ikke at ignorere stemmen - så den får altid et udtryk på et stykke papir ved siden af mine kreative arbejder - så får jeg det ligesom skilt lidt ad og kan arbejde fri og legende, eksperimenterende i mit eget rum.

Du skulle prøve det. Videoen ligger online på vores Youtubekanal fra den 25/7 kl. 18


Jeg glæder mig til at se dig derinde.

Kærligst Deva


1 visning

Sjælsro® Skolen   Kappelevvej 7, 2670 Greve  CVR: 27197663

© 2019 Sjælsroskolen  /  DENMARK / Mobile 28560066

  • Instagram Social Icon
  • Facebook Social Icon
  • YouTube